I mine samtaler møder jeg igen og igen temaer / problematikker i samlivsforhold, som ofte bunder i og har rødder i “ansvar, pligt og ambition”.
Mange af de udfordringer og problemer som opstår i dagligdagen, tror jeg bunder i den kulturrelle opdragelse med at vi skal “passe” ind i en bestemt familie- og samfundsstruktur. Det at være anderledes og ikke “passe ind” er ensbetydende med fraværet af ubetinget kærlighed?
Holder vi som mennesker os selv for nar ved at forblive i forestillingen om at være monogame?
Måske taler svaret for sig selv? Set ud fra bl.a. skilsmisseraten, antallet af utroskaber, den psykisk eller fysisk vold som ofte opstår i parforhold, fraværet af seksuel lyst efter en årrække. Eller de utallige muligheder for at gå til prostituerede og andre forskellige former for massage under dække af at det er “legitimt”. F.eks. “thai-massage” eller “tantramassage”, hvor der foregår en seksuel interaktion parterne imellem. Nå ja, så er der også swingerklubberne, men her har mange dog bevidst taget stilling.
For mig vil svaret være et JA – vi holder os selv for nar ved at forblive i forestillingen om at være monogame. Det sjove er, hvordan det kan være, at vi er i stand til narre os selv hele tiden? Hvorfor?
På Facebook havde en god veninde i dag lavet et opslag om en kommende serieudsendelse som begynder mandag den 11. april 2016 kl. 2000 på TV2 med titlen “BS & MANDDOMSPRØVEN”. Min veninde følte sig trist over at se det klip, som fulgte med det opslag, som hun netop havde delt. Hun reflekterede bl.a. over: “hvordan forældrene har svigtet de mænd i udsendelsen, og hvad gør vi ved de drengebørn der vokser op lige nu……”? Og “hvorfor har vi kvinder så meget brug for at bestemme, at vi ikke lader manden komme frem med sin mening og holdning, når nu vi/du kan mærke at han her burde sige fra”?
Jeg blev inspireret af det hun skrev og så klippet, som er en forsmag på det som udsendelserne vil vise de næste mange mandage, når otte hankønsvæsner skal “udklækkes” til at blive rigtige mænd. Læs resten
Ifølge en artikel bragt i Berlingske Netavis – Nationalt – den 27. november 2011 viste en ny Gallup-undersøgelse, at ca. hver 3. dansker på et tidspunkt har været en partner utro.
Ifølge Danmarsk Statistik fra 2011 var det et faktum, at 40,2 % af alle ægteskaber ender med skilsmisse. De fleste holder i 12 måneder og mange bliver skilt i det ottende år.
Jeg tror ikke tallene har ændret sig væsentligt de sidste fire år.
Da jeg læste til sexolog i 2010/2011 var vi en undervisningsdag inde omkring emnet UTROSKAB. Hvor lå grænsen for at kunne kalde noget for utroskab? Spørgsmål som: Var det, “blot at tænke på en anden, at have lyst til en anden” utroskab? Eller var en lille flirt, et lille strejf på armen eller et uskyldigt kys en aften til en fest, utroskab? Eller var det først utroskab, når de to syndige i begærets ophidselseslyst havde parret sig med hinanden? Det blev der diskuteret meget om. Vi var inde på mange synspunkter og kom vidt omkring; men øvelsen var jo nok mere at finde eget ståsted til den såkaldte problematik / udfordring.
For mig handler mod bl.a. om at turde gå ind i og undersøge det som er uvant og hvor der gemmer sig store problematikker, bl.a. skjult bag opdragelse, politik, religion – herunder skyld og skam. Det letteste er altid at vige uden om, men dermed sker der ingen forandring. Min oplevelse er, at jeg får løst de svære problematikker ved at gå ind i dem. “Vejen ud er vejen igennem”. Enten ved at gøre det i et svædhug eller ved bevidst at gå stille og roligt ind i den uvante problematik, efterhånden som jeg er parat til det. Læs resten
Lysten til at lave denne hjemmeside har været der længe. Det har givet mig mange sjove indsigter om mig selv og jeg bliver til stadighed bevidst om, at jeg helst ikke vil gå på kompromis. Det har kostet nogle penge, for hver gang jeg fandt et godt navn, måtte jeg ind på ONE.COM og købe navnet. Læs resten