Hvad er mod?

For mig handler mod bl.a. om at turde gå ind i og undersøge det som er uvant og hvor der gemmer sig store problematikker, bl.a. skjult bag opdragelse, politik, religion – herunder skyld og skam. Det letteste er altid at vige uden om, men dermed sker der ingen forandring. Min oplevelse er, at jeg får løst de svære problematikker ved at gå ind i dem. “Vejen ud er vejen igennem”. Enten ved at gøre det i et svædhug eller ved bevidst at gå stille og roligt ind i den uvante problematik, efterhånden som jeg er parat til det.

Jeg har i mange år benyttet mig af Bachs Blomsterremedier til at hjælpe mig med at låse op for mine misforståelser. En af de store udfordringer har været følelsen at “jeg var bange for ikke at være god nok”. Igennem min uddannelse og fordybelse i Bach Blomsterremedier, har specielt remediet Abeblomst og Agermåne i mange år været en fast del af min Bach behandlingsflaske. Ja, vel nærmest en slags typeremedie for mig. Konfliktskyhed og angst for at vise hvem jeg egentlig inderst inde var / er, har været en stor forhindring for at leve et liv i harmoni og i troskab med mig selv. Altid at skulle vise hensyn / please mine omgivelser har kostet megen smerte og lidelse. Det at miste sig selv gør ondt.

Efter min skilsmisse i 2011 begyndte jeg at gå ind i tantraen, fordi jeg havde mistet lysten til lyst. Ja, der findes vel næsten ikke noget værre for en mand, end når libidoen forsvinder. Men at turde at gå ind i det tantriske rum i Mahamudrainstituttet har givet mig mulighed for at redefinere det, som jeg vil betegne som Jan. Gennem muligheden for at turde gå ind i det seksuelle og udforske dette rum i mødet med mange forskellige mennesker, har givet mig mulighed for igen at finde lysten til den seksuelle lyst og dermed libidoen. Det har kostet “blod, sved og tårer”, mange historier skulle slippes, specielt identifikationen af at jeg “ikke er noget”, har været en af de største udfordringer.

At gå i dybden med disse tanker m.v. i Mahamudrainstuttet, kombineret med anvendelsen af Bach Blomsterremedier, og andre terapiformer, giver mig til stadighed lyst til at leve livet i fulde drag. At blive i stand til at få indsigten i, at jeg selv har mulighed for at “tænke hvad jeg tænker” giver en enorm frihed til at blot at leve uden at skulle være noget specielt eller at skulle sammenligne mig med andre. Vi er alle sammen unikke som de skabninger vi hver i sær er – der findes kun en af os og vi er alle perfekte – derfor er sammenligning overflødig. Modet til at turde gå ind i dette, giver frihed til at leve livet – ja, der leves. At turde slippe egoet kan være en lang rejse, eller du kan gøre det i et sværdhug.

Må modet være med dig – med eller uden Bach.

Kh. Jan.