Sexolog i Aabenraa

“Sex er ikke noget som skal præsteres. Sex kan nydes og har ikke noget mål. Vær din seksualitet  bevidst – dette er en nøgle til livet”.

At leve seksuelt bevidst kan for mange være en udfordring. Følelserne styrer ofte og forhindrer os i at være bevidst  tilstede i det seksuelle samvær, vi har med os selv eller en partner. Vi handler ofte ud fra indlærte mønstre gennem vores kultur, moral, religion og regler, som vi har tillært os gennem opvæksten. Vi bliver automatiseret. Dette gør os ufri og forhindrer os i at være bevidst tilstede i et seksuelt møde.

Kvindelig kønsdel sex-kunst

Gennem min uddannelse til sexolog og tantralærer, har jeg erfaret, at vi alle har en forskellig seksualitet. Vores seksualitet kan forandre sig fra dag til dag. Intet er rigtigt eller forkert, så lang tid vi ikke gør nogen fortræd. Vi ser ud som vi gør og vi blev alle født nøgne. “Alle levende væsner har en seksualitet – men ikke alle har en levende seksualitet”, sagde min lærer på Sexologiskolen. Jeg er af den overbevisning, at det er muligt at forandre sig, hvis lysten til forandring er der.

Mandlige kønsdel penis-kunst

At være bevidst i et seksuelt møde med et andet menneske handler for mig om, at der ikke er noget mål. Ingen kan forvente at få noget bestemt ud af det seksuelle møde og ingen skal leve op til noget. Vi skal ikke tage ansvaret for om partneren har det godt, men vi kan være nærværende og opmærksomt tilstede med hinanden. Vi leger sammen. God leg kræver god kommunikation.

God kommunikation handler om at kunne udtrykke sin lyst og sine behov i det seksuelle møde og samtidig kunne modtage et nej fra partneren uden følelsesmæssigt at blive påvirket. Når du siger NEJ, siger du samtidig JA til dig selv. Når du kan sige Nej, er det også lettere at modtage et NEJ, så følelsen af afvisning ikke overtager.

Når vi mestrer den gode kommunikation og bliver seksuelt bevidste, kan vi gøre os fri af den automatik, som vi har tillært os. Når vi gør os fri af automatikker, giver det os mulighed for at nyde det seksuelle samvær med en partner på en anden måde.

At blive fri fra automatikker kræver stort mod og kan være hårdt arbejde, fordi jeg skal forandre mig og finde ud af: “Hvem er jeg så”?

Som uddannet sexolog og tantralærer vil du i en samtale hos mig fordomsfrit kunne fortælle om de ting, som seksuelt forhindrer dig i at være fri. Jeg vil lytte til dig og sammen med dig undres og undersøge de “automatikker” som jeg hører i din fortælling. Sammen vil vi finde de muligheder for forandringer, som kan give dig et NYT SEXLIV NU.

Jeg er medlem af Dansk Sexologforening.

Min tilgang til uddannelsen som sexolog har jeg fra Sexologiskolen ved Yazmin Fox.

Min tilgang til Tantra tilegner jeg mig løbende på Mahamudrainstituttet.

Interview med Jan Granberg i TV Syd den 1. oktober 2013.

Interview  med Jan Granberg i Familie Kanalen oktober 2013.

Hvis du har behov for en snak med en Sexolog i Aabenraa, Sønderjylland, så vil jeg gerne tage en snak med dig. Du kan kontakte mig her, hvor du også kan finde min adresse og telefonnummer.

Gem

Gem

Gem

Gem