Tai Chi i Horsens – Bevægelsesmeditation for krop & sind

Tai Chi er helbredelsesøvelser, som stammer fra det gamle Kina. Øvelserne er sat sammen til en sekvens, som man lærer udenad.  Du lærer at bevæge din krop i meget langsomme, flydende bevægelser, og hver eneste del af kroppen kommer i bevægelse (knogler, muskler, led, organer).

Du lærer at komme i kontakt med kroppen og at give slip i de spændinger, som forhindrer den frie bevægelighed. Sindet aktiveres, så der bliver en bedre koordination/ forbindelse mellem hovedet og kroppen. Dette bidrager til en positiv livsindstilling og forøger tilgangen til et sundt legeme. Din tålmodighed og selvbevidsthed bliver skærpet.

Tai Chi brikker

Jeg var i 2006 på en rejse i Kina og blev straks tryllebundet da jeg for første gang så op mod 100 mennesker tidligt om morgenen stå i parker og lave langsomme bevægelses øvelser. Tai Chi kaldte de det. Jeg bestemt mig for at det ville jeg også udøve, når jeg kom tilbage til Danmark.

Jeg har udøvet Tai Chi siden 2008 i foreningen Tai Chi Sønderjylland i Tinglev, hvor jeg begyndte at være hjælpeinstruktør i 2014. I 2016 begyndte jeg at undervise i den nyoprettede forening Tai Chi Sønderborg frem til slutningen af 2017. Fra 2018 er jeg begyndt at undervise i FOF Horsens på aftenskole.

Når jeg i dag udøver Tai Chi giver det mig mulighed for at være nærværende under udøvelse af de forskellige bevægelser. Dette  nærvær får mig til at slippe mit tankemylder. De langsomme bevægelser giver en dejlig og bevidst kontakt med min egen krop, således at jeg efter en træningsaften føler mig fyldt med mere energi og mindre stresset. Den kan udøves af alle og kræver ingen færdigheder, fordi den udøves netop på det niveau som den enkelte befinder sig på. Den styrker kroppens muskulære struktur og er med til at stimulere kroppens organer.

Jeg udøver den såkaldte Yang stil. Jeg har i 2014, 2015 og 2016 været på en måneds Tai Chi woorkshop i Auckland i New Zealand hos master Wee Kee Jin, der har sin egen skole Taijiquan. Han gæster to gange årligt Danmark,, hvor jeg også deltager i den udstrækning det er muligt.

Skulle du have lyst til at prøve Tai Chi er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 4088 5828.

Du kan også skrive en besked til mig her.  Se evt følgende links:

Tai Chi FOF Horsens

Wee Kee Jin, Auckland, NZ, Taijiquan School of Central Equilibrium

Indslag i Sønderborg Lokal TV ved opstart i marts 2016 i den nystiftede forening i Sønderborg.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem