Vibrationer.

Jeg vågner langsomt. Det er mørk nat. Mine hænder og armene ryster – en underlig fornemmelse, men i dag nu alligevel genkendelig. Det er i orden, der er ikke noget i vejen. Jeg lader det ske.

Jeg fornemmer det som vibrationer. Vibrationer som løsriver det som sidder fast. Jeg ved ikke hvor det sidder fast. Om det er i mig eller derude. Men det gør ikke noget – jeg behøver ikke at vide det. Det vibrer blot. Vibrationer giver liv og får det som sidder fast vækket fra dvale. Det som ikke er dødt, men som har ligget hen, vækkes langsomt til nyt liv igen. Det som ej længere kan vækkes, giver nyt liv i den cyklus som er en del af helheden.

Underbevisthedens mangfoldighed under Ayahuasca

Underbevisthedens mangfoldighed under Ayahuasca

Vibrationerne – hvad enten det er derinde eller derud –  fornemmes som en glædende spire og en sitren, der vækker de henslumrende celler, som endnu er i live. Fra den dvale, som de har henligget i. En tilstand, som de ikke var tænkt ind i, men som der var grunde der gjorde, at  de faldt hen i mørkets længsel. Længslen efter at mærke livet, at blive levende og få fornyet inspiration til at vitaliseres fra det at have ligget alt for længe i dvale. Svingninger er inspiration. Inspiration er skaberkraft og herigennem opstår magien.

Vibrationerne gør ondt forskellige steder i mig, også i hovedet. De forløser det fastlåste. At forløse giver  smerte. En smerte som kan føles uudholdelig og give henfaldelse til angst. Skriget fortager sig langsomt i mørket. Angsten forsøger og vil gerne fastholde det gammelkendte og trygge, fordi den er bange for det ukendte – forandringen. Når jeg tør slippe og lade vibrationerne opløse smerten kommer varmen igen, hvor der før var blokering og spænding. Varmen vitaliserer de før så henslumrende celler, så de kan virke i deres tænkte element. Dette er livet i sin essens – at kunne vibrere, at kunne få svingningerne til at levendegøre og vitalisere det, som såvel er inde som ude.

Vibrationerne løser op for spænding og blokering som er opstået i et område og som oftest

Ayahuasca og farver

Ayahuasca og farver.

ikke længere erindres, men som er lagret i sindets uendelige hav af hengemt hukommelse. Spændinger og blokeringer giver kulde. Opløsningen giver varmen ind i det forløste, som bliver levende.

Varmen er kærligheden, som er allestedsnærværende og en integreret  del af livets legende og enkle lethed. En kærlighed, som lever af sig selv og omslutter alt levende og vækkes fra en hensunken tid. En tid som kunne betegnes som gamle traumer og hændelser med evigt følgende lidelser. Til tider endog sindslidelse. Lidelser som kaldes for sygdomme og hensætter den enkelte levende til at leve med udfordrende smerter med ønsket om lindring fra disse lidelser. Lidelser som ophører, når der gives slip, så varmen kan brede sig på ny ind i de tidligere kolde områder .

Sammenhængen mellem vibrationerne, varmen fra det at slippe og kærligheden kommer fra det forbundne. Intet er adskilt, når blot vi tør omfavne den altomfavnende kærlighed, som er såvel derinde som derude.

En tilskyndelse fik mig efterfølgende til at stå op og skrive. Det er blevet lyst nu og jeg skal snart på arbejde.

Teksten er inspireret efter at have indtaget Ayahuasca på retreat den 10. april 2016.