Tør vi forandringen, vil livet ses på en ny og anderledes måde. Livets evindelige og ulidelige hamsterhjul er en tryghedssvøbe for de fleste mennesker. Vi kan ikke se os selv et andet sted. Jeg holder fast i det kendte, trygge – der hvor jeg altid har været. Jeg vil ikke forstyrres – det er utrygt og gør mig bange. Stop nu. Straks.
Skal jeg bryde dette hamsterhjul må jeg indse, at der måske er noget jeg holder fast i? Noget jeg klamrer mig til, fordi jeg ubevidst netop sidder fast i sindets evindelige og ulidelige trummerum. Jeg kører rundt og rundt og rundt i hamsterhjulet. “HOLD NU FAST“!!!!
Vi dør kun en dag. Hvorfor så ikke leve resten af tiden i bevidsthed. At jeg måske klamrer mig fast til en vrangforestilling om, hvordan jeg tror at livet skal leves af mig.
Hvordan finder jeg ud af om der er noget jeg “holder fast i”??
Jeg har i mange år stillet spørgsmål ved selve det at være i live. Hvorfor livet til tider kan volde vanskeligheder? Langt hen ad vejen har det været angsten, som har fået mig til at fortsætte med at holde fast i det som ikke var godt. For hvis jeg “gav slip” på det kendte, det trygge, hvad ville der så ske?
“Vi vil ikke smides ud af grotten, for så kan vi blive spist af sabeltigeren eller fryse ihjel“. Jeg tror at dette er et cellemæssigt aftryk i vores DNA og som forstærkes i opvæksten. Vi præges af og “bliver” de primære personer vi har omkring os i de første leve år. Vi har spejlet os og er nu selv et spejl for andre, vores børn mv.
For at føle os elsket, ubetinget, tilpasser vi os omgivelserne og får med beton cementeret fast, hvad der er “rigtigt og forkert”. Det er her de fastlåste negative overbevisninger skabes og bliver til “regler for mit liv”. Uden at jeg ved, at det måske kunne være anderledes.
Vi reagerer herefter alle forskelligt i livet. Vi har alle en smerte med, som vi kan handle på og forløse, hvis vi tør give slip i vores ophav – “at klippe navlestrengen”, som jeg kalder det.
“Du er god nok” – er vel nok den værst bedømmende sætning i det danske ordforråd. Nej, du er født. Du har eksistensberettigelse. Hvad mon en rose ville tænke, hvis den fik at vide, at “du er god nok”. Det giver ikke mening. Vi gør det alle så godt vi kan med det ophav vi kommer fra og den bevidsthed vi besidder LIGE NU. Men det fritager os ikke fra ansvar om at sætte os fri og udvikle os – “vikle os ud” af det vi så krampagtigt holder fast i – Hamsterhjulet.
Vi kan forblive i smerten resten af livet og være HAMSTERHJULET – for det er trygt, selvom det gør ondt. Hvis det gør ondt i for lang tid, vil der med stor sandsynlighed komme sygdom? Lad smerten være din egen indre vejleder, din kompasretning. Dit indre medfødt unikke livsformål vil hele tiden kalde på dig og anspore dig til at “rejse dig som fugl Fønix fra asken”. Så du kan stå op for dig selv, finde din egen integritet, slippe masken/facaden og leve dit unikke liv i kærlighed som den du er bestemt til at være. Slip smerten, sæt dig fri og undgå sygdom?
“GIV SLIP” – det gør så fandens ondt at gøre det. Men når du rejser dig i et kærligt ansvar for dig selv og dit ophav, i et bevist valg om ikke længere at hænge fast i fortiden, sætter du dig selv fri af fortidens lænker. Dominobrikkerne vil falde som et korthus. Såvel for dig som dine omgivelser, fordi DU NU viser vejen. Herigennem vil den ubetingede kærlighed til dig selv give fornyet styrke til at kunne elske dig selv. Som du er bestemt til at være. Så du kan kigge dig selv i spejlet og af hele dit hjerte med ubetinget kærlighed kan sige: “Jeg elsker dig”.
Det er aldrig for sent af forandre sig – få et Nyt liv nu.