“Den modige mand – bestig dit eget indre Mount Everest”
I foråret 2014 laver jeg en aftengruppe for mænd, der har modet og lysten til at bestige deres eget indre “Mount Everest”. Seksualitet og kommunikation vil have en høj prioritet i aftengruppen. Det skal være naturligt at snakke om sex og emnet behandles på et seriøst niveau, selvom der i pausen vil være plads til “skurvognssnak”.
Mange mænd stejler når de hører om mænd som deltager i mandegrupper. De ser straks forskellige billeder i hovedet og fordømmelse ligger ofte tættest i tanke og udtryksform. Men hvad er så grunden til en måske mistroisk og fordømmende tankegang? Hvis du som mand har brug for fordømmelse kan det måske skyldes mangel på selvværd, som hen ad vejen forhindrer dig i at være dig og være klippefast i livets forskellige situationer. Dette mangel på selvværd kan give jalousi, irritation, vrede, had og bitterhed, som forhindrer dig i at leve dit eget liv.
Forandring kræver mod, styrke, vilje, bevidsthed og ansvar. Tør du være den bevidst modige mand, der går foran i dit parforhold for at ændre på tingene? Tør du vise, at du har en identitet med retning? Et livsformål? Tør du stille dig “op på scenen” når du vil og kan du sige fra over for din partner på en respektfuld måde? Tør du leve bevidst maskulint, så du kan stå på – og være dit eget Mount Everest? Også selvom der er storm omkring dig?
Jeg vil i gruppen tage afsæt i mine livserfaringer og inddrage den viden jeg har opnået gennem min uddannelse til Sexolog, Tantramassør og Bach Blomsterterapeut. Nogle aftner vil ressourcepersoner inden for specifikke fagområder komme med oplæg til aftenens snak. Jeg vil de enkelte aftner have en overordnet plan, men ønsker ellers at tage afsæt i den dialog og dynamik som opstår den enkelte aften.
I aftengruppen forventer jeg, at du kan rumme og respektere forskelligheden hos de andre deltagere og kan udvise fuld tavshedspligt.
Mandegruppen begynder onsdag den 5. mars 2014. Prisen for at deltage i aftengruppen er 150 kr. pr. gang, ialt 1200 kr. som betales når du har været til det første aftengruppemøde. Ønsker du efter første gang at fortsætte, betales det fulde beløb for alle gange som en engangsbetaling inden næste aftengruppemøde. Vi mødes hver anden onsdag i lige uger fra kl. 19.00 – 22.00 hjemme hos mig. Gruppen lukkes for nye medlemmer efter to gange, den 19. marts 2014. Sidste gang er den 11. juni 2014.
Gruppen oprettes når der er minimum 3 deltagere og der optages højest 10 personer i gruppen. Deltagelsen kan ikke betragtes som egentlig terapi og du har selv ansvaret for hvor meget du har lyst til at dele med gruppen. Kontakt mig på mobil for tilmelding eller spørgsmål.
Udklip fra Jyske Vestkysten den 23. september 2013